Advokatbranchen

Med NewBankings løsning målrettet advokatvirksomheder bliver processen med at indsamle stamoplysninger på klienter håndteret digitalt. Det er nemt og sikkert, både for advokat og for klient.

sector legal image

Udvalgte kunder

bb logo
dm logo
p logo

Advokatbranchen

Oplysninger skal kunne behandles, kontrolleres og godkendes, og derefter opbevares sikkert, så de senere kan anvendes som dokumentation over for tilsyn og myndigheder.

I NewBankings løsning målrettet advokatvirksomheder er det primære fokus, at sikre overholdelse af de lovkrav, som advokatbranchen er underlagt. I tillæg hertil er der lagt stor vægt på muligheden for efterfølgende at kunne dokumentere sine handlinger overfor myndigheder og tilsyn.

Omdrejningspunktet er lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven) og Persondataforordningen (General Data Protection Regulation) eller blot GDPR.

Der er et stort sammenfald mellem håndtering af Hvidvaskloven og GDPR, da der altid er brug for persondata, når et individuelt kundeforhold skal afdækkes.

I NewBanking serviceres også selskaber, der er under finansiel lovgivning, hvilket betyder, at man kan efterkomme de strenge krav, der udstikkes af finanstilsynet til eksempelvis KYC og AML dokumentation. På samme måde kan systemet også anvendes til at efterleve de krav og retningslinier, som er udstukket af advokatsamfundet.

Funktioner

For at efterkomme hvidvaskloven er der naturligt en del aktiviteter, som uundgåeligt involverer dine kunder, herunder når der skal indhentes oplysninger ved oprettelse af et kundeforhold, samt når data løbende skal valideres eller fornyes.

Fuldt integreret på eget website/IT miljø

Dine kunder afgiver deres informationer på jeres eget website. Det er nemlig med jer, kunderne er ved at indgå et aftaleforhold.

Individuel indsamling af kundedata (privat og virksomhed)

Vi supporterer flere forskellige indsamlingsflows, der gør det muligt at differentiere ønsket om data alt efter hvilken type kunde, der ønskes data på.

Kryptering

Al data kommunikation er krypteret fra ende til anden. Det er således kun din virksomhed og kunden, der har mulighed for at dekryptere data. Data opbevares kun i krypteret form.

Automatisk indsamling af data fra nationale og internationale datakilder

Dette gør det væsentlig nemmere for kunderne. Det betyder nemlig, at systemet automatisk henter oplysninger ind til dine kunder, som efterfølgende alene skal bekræfte rigtigheden.

Digitalisering af identifikationsoplysninger

Når et pas eller kørekort uploades, så sørger vi for, at det både bliver verificeret ift. en række sikkerhedskrav, og at data bliver digitaliseret og brugt i den efterfølgende process. Igen skal kunderne ikke selv indtaste data.

Afdækning af reelle ejere

At kende den reelle ejer af en virksomhed er helt centralt i forbindelse med overholdelse af hvidvaskloven. Vi har integration til nogle af verdens største og bedste datakilder og kan automatisk hente disse oplysninger.

Understøttelse af flere dokumenttyper

Vi understøtter naturligvis muligheden for, at dine kunder kan uploade supplerende dokumentation, såsom vedtægter m.m., i de forskellige formater som normalt anvendes (billeder, PDF, Word, Excel mm.)

Compliance features

At efterkomme hvidvaskloven, sikre korrekt håndtering af persondata og i øvrigt kunne håndtere korrekt arkivering fylder en stor del af det daglige arbejde i compliance. Vi sørger for, at der er funktioner, der understøtter og digitaliserer disse processer.

Verificering af pas, kørekort m.fl. i real time

NewBanking er integreret med sikkerhedsfirmaet, Gemalto, som er verdens største leverandør af pas, kørekort og nationale identitetskort. Det betyder, at når din kunde skal indlevere dén type dokumenter, så bliver de scannet for ægthed ved hjælp af den samme teknologi, som også scanner pas og ID-papirer i lufthavne verden over. Der kan altså foretages et realtids-sikkerhedstjek af alle offentlige identitetsdokumenter.

PEP scanninger

Alle kunder skal gennem en PEP scanning for at afdække om de er særligt politisk eksponeret. Vi kan gennemføre denne scanning op imod såvel nationale som internationale lister, uden at kunden behøver at foretage sig noget.

Oprettelse af ”ikke” online kunder

Ikke alle kunder er klar til online onboarding. Derfor er det muligt at oprette kunder som “placeholders” i systemet.

Integration til internationale datakilder

Noget af det absolut vigtigste ved håndtering af hvidvaskkrav, er evnen til at sikre et korrekt datagrundlag. Vi er direkte integreret til de største dataleverandører i verden, herunder Bureau van Dijk, BisNode, og ComplyAdvantage, og vi supporterer også lokale leverandører såsom BIQ/CIQ m.m.

Kundedata fra vugge til grav inkl. arkivering

Der er kun ét sæt kundedata, som følger kunden fra første kontakt til kundeforholdet ophører, og data bliver arkiveret. Dette sikrer et stabilt kontrol og revisionsspor på de enkelte sager.

Datarelation baseret på den individuelle sagsbehandling

Alle datarelationer bygger på de enkelte sager, som vedrører kunden. Dette giver den ultimative sikkerhed for, at der er foretaget hvidvaskkontrol ift. den enkeltstående sag.

Revisionsspor på hændelser og data

I arbejdet med compliance er det vigtigt, at der findes bevis for alle hændelser og data. Derfor har alle relevante aktiviteter et revisionsspor, der kan tilgås.

Avanceret brugeradministration

Platformen understøtter de krav, som en større organisation stiller til en platform, der anvendes af mange forskellige brugere. Partnere, compliance medarbejdere mm. kan håndtere opgaver på tværs af kunderne. Naturligvis baseret på en avanceret rettighedsstyring.

Ekstern dokumentation/noter på kunder

En hvidvask sagsbehandling kræver ofte yderligere intern eller ekstern dokumentation eller behov for individuelle sagsnoter.

Fuldt GDPR spor og datatransparens

Det mest centrale i GDPR er kravet om transparens og indsigt i hvilke data, der er udvekslet mellem virksomheder og personer. Vi sikrer, at dine kunder til enhver tid kan se hvilke data, der er blevet udvekslet på et givent tidspunkt.

Sikker datadeling med tredjepart

Du kan på sikker vis dele kundedata med kolleger og samarbejdspartnere, uden at disse behøver at oprette en NewBanking profil. Der er fuld logging på sådanne delinger, så du kan altid senere se, hvad du har delt med hvem og hvornår, og om personen har set de delte data.

Organisering af kundedata

Du kan bruge tags til at organisere dine kundedata præcist som du ønsker, f.eks. efter firmanavn, CVR-nr. og sagsnr. Alle tags are søgbare, så du hurtigt kan finde relevante data frem igen.

Flere feature muligheder

Ud over ovenstående ydelser rettet mod advokater til brug for interne opgaver har vi en række ydelser som nogle af vores advokat kunder leverer til deres klienter baseret på NewBanking Identity platformen.

Indsamling af investor ”kend din kunde” for fondsadministration

Fonde, investeringsforeninger og venturefonde outsourcer ofte mange af deres juridske opgaver til advokater som den naturlige samarbejdspartner. Vi tilbyder advokatselskaber at håndtere “Kend din kunde”-processer baseret på Newbanking platformen.

HR personfølsom dataadministration (straffeattest, bankoplysninger mm.)

Håndtering af følsomme medarbejderdata er en stigende udfordring i takt med den skærpede lovgivning. Denne opgave ses i stigende omfang som en opgave, der med fordel kan outsources til advokater.

Håndtering af klienters egne KYC data iht. lovgivning

I takt med øgede krav til de enkelte virksomheders interne dokumentation af deres ejerforhold/ejerkredse, også kendt som de reelle ejere, overlader flere virksomheder denne praktiske opgave til deres advokat.

Indhentning af oplysninger ifm. aktieprogrammer

Advokatselskaber kan via NewBanking Identity platformen supportere indhentning af alle nødvendige oplysninger på kommende ejere af bankdeporter ifm. større internationale aktieprogrammer for deres medarbejdere.

Hvordan adskiller vi os?

Vi har fra starten valgt at håndtere dataejerskab ud fra det grundlæggende princip, at klienter ejer deres egne data. De vil gerne give adgang til andre, men de skal beholde ejerskab til deres egne data. For dine klienter betyder dette, at de kan genbruge data dels i relation til de sager, der måtte håndteres i eget regi, og dels når de skal bruge data overfor en anden part.

Hvorfor skal du stole på os?

Vi er leverandør til flere danske advokatkontorer, heraf flere i top 10 segmentet hvor der er stor fokus på vores sikkerhed, kryptering, dataopbevaring mm. Vi er bevidste om vigtigheden heraf og styrker løbende platformen med certificeringer og uafhængige revisionserklæringer.

Udover vores fokus på sikkerhed har vores kunder ligeledes en forventning om, at vi løbende tilpasser os udviklingen i markedet, både hvad angår de øgede lovkrav, der løbende påløber, samt den stigende forventning fra partnere og kunder.

Senest har PWC afgivet en “ISRS 4400 Report”, og vi har forpligtet os til at opnå en ISO 27001 certificering i 2020.

Læs om sikkerhed

Dit næste skridt

Find en plan der passer til din virksomhed - kontakt os gerne for at få den helt rigtige løsning skræddersyet til din virksomheds behov. Hvis du ønsker at opleve vores virksomhedskonto så kan du prøve den gratis i 14 dage.

Se priser

Se priserne på vores virksomhedsløsninger og læs om de inkluderede funktioner.

Se priser

Gratis prøveperiode

Prøv vores virksomhedsløsning gratis i 14 dage for advokatbranchen og kapitalforvaltninger.

Prøv virksomhedsløsning
newsletter subscribe

Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev

Du kontrollerer dine data

Vi benytter cookies for at understøtte vores website i forbindelse med funktionalitet og marketing.

Vælg “Accepter alle cookies” for at acceptere brugen af cookies, eller vælg “cookie indstillinger” for at indstille dine cookie præferencer. Du kan til enhver tid ændre cookie indstillingerne i din browser. Læs mere om vores brug af cookies på vores cookies side.

Cookie indstillinger Accepter alle cookies

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies sørger for, at vores website fungerer. Uden disse vil websitet ikke fungere.

Markedsføringscookies

Vi benytter cookies til at markedsføre og sælge vores produkter, og disse cookies benyttes kun af NewBanking.

Skjul detaljer Gem indstillinger