Hvidvaskloven - Vejledning til virksomheder

Hvorfor har vi en lov om hvidvask?

Vi har en hvidvasklov for at forhindre, at penge tjent på kriminelle aktiviteter kan bruges i samfundet. Grundlæggende set eksisterer loven for at gøre det vanskeligere at være kriminel, at begå skattesvindel eller at svindle med moms. Loven skal desuden også forebygge mulighederne for at finansiere terror.

Den danske hvidvasklov er den direkte konsekvens af EU-direktiver, der løbende bliver udformet og godkendt af Europa-Parlamentet. EU har på nuværende tidspunkt udarbejdet seks forskellige direktiver til bekæmpelse af hvidvask. De bliver i fagsproget omtalt som AML 1-6. AML er en forkortelse af det engelske anti-money laundering – anti-hvidvask.

Direktiv

Et direktiv er en retsakt udstedt af EU. Et direktiv er bindende for medlemsstaterne, som selv bestemmer form og midler for gennemførelsen af direktivet gennem nationale love og bestemmelser.

Hvordan hænger EU-direktiver og national lovgivning sammen?

Når EU-parlamentet udsteder et direktiv, vil de enkelte medlemslande have en periode, hvor de implementerer direktivet ind i den lokale lovgivning. Det sker typisk i form af justeringer i eksisterende love og/eller udstedelse af nye bekendtgørelser.

Arbejdet med implementeringen strækker sig typisk over endnu en længere periode, og ikke alle lande implementerer lovgivningen samtidig – eller ens. Dette skaber en del debat landene imellem, da der kan opstå situationer, hvor det er mere fordelagtigt at opnå en finansiel licens i ét land, og derigennem levere sine produkter til de øvrige lande.

EU’s ekspertgrupper

Udviklingen af AML-direktiver involverer en lang række af forskellige faggrupper, interessegrupper, juridiske eksperter samt de lokale tilsynsmyndigheder.

NewBanking har siden 2015 været repræsenteret i en af EU’s payment systems market expert groups (PSMEG) ved CEO Christian Visti Larsen, der især har været involveret i udarbejdelsen af AML 5.

Hvad sker der, når virksomheder ikke overholder loven?

Der er forskel på, hvordan de enkelte tilsynsmyndigheder kommunikerer de forhold, de opdager i forbindelse med deres tilsynsaktivitet.

Finanstilsynet fremlægger en tilsynsrapport for alle de virksomheder, hvor der bliver gennemført tilsyn. I denne rapport kan der udtales kritik i form af påbud og politianmeldelse. Disse rapporter vil altid være tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside, og det er et krav, at de nævnte virksomheder lægger rapporten på deres egne websites.

Bliver en virksomhed taget i ikke at leve op til sine forpligtigelser, er det ikke sikkert, at der falder en bøde, men virksomheden slipper ikke for en tur i gabestokken. Det kan for virksomheder, der er afhængige af deres gode navn og rygte, være meget værre end en bøde.

Bøder

Finanstilsynet kan som udgangspunkt ikke udstede bøder men alene anmode Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om at indlede en politimæssig efterforskning, som kan resultere i en retssag. Det er dog muligt for Finanstilsynet at udstede administrative bøder i simple sager, hvis der indrømmes skyld.

AML 5: Den risikobaserede tilgang

Det seneste direktiv, AML 5, blev vedtaget i 2017 og trådte i kraft i januar 2020. Med dette direktiv overgik man til en risikobetinget tilgang til anti-hvidvask forholdsregler – en tilgang, der stiller større krav til virksomheders vurdering af kundeforhold.

Virksomheder skal nu for hver enkelt kunde vurdere risikoen for, at de bliver misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Noget af det mest centrale og grundlæggende i hele hvidvaskloven er:

• Risikovurderingen
• Politikker
• Forretningsgange

Disse er alle op til virksomheden at udarbejde, og nedenfor kommer vi nærmere ind på, hvad det indebærer. Derudover skal der udarbejdes beskrivelse af de underliggende kontroller, som sikrer, at disse bliver overholdt.

Den risikobaserede tilgang medfører desuden større fokus på kontrol af legitimation og de løbende kundekendskabsprocedurer.

Politikker

En virksomheds politik beskriver virksomhedens generelle risikoappetit. En sådan politik vil oftest inkludere beskrivelser af:

• hvilken type af kunder man ønsker at gøre forretninger med
• samt hvilke typer af kunder man ikke ønsker at gøre forretninger med

Det vil typisk være ledelsen, der udarbejder disse politikker, som skal godkendes af bestyrelsen. Ét af hovedformålene er nemlig at sikre, at det øverste ledelsesorgan er bekendt med og har taget aktiv stilling til de risici, der er forbundet med at drive den pågældende forretning. På den måde kan ingen i virksomheden undsige sig et ansvar, vaske hænder eller sende aben videre, hvis der opstår problemer.

Politikkerne definerer også det område, medarbejderne kan operere inden for, uden hele tiden at skulle bede om godkendelse ovenfra.

Politikker

En virksomheds politikker beskriver overordnet virksomhedens risikoappetit. Politikker udarbejdes af den øverste ledelse og godkendes af bestyrelsen.

Kontroller

Kontroller skal altid kunne dokumenteres. Det nytter ikke noget at udføre kontroller, som man efterfølgende ikke kan bevise har fundet sted.

En typisk faldgrube er manuelle kontroller af kopier af pas eller kørekort. Her kan en forretningsgang eksempelvis foreskrive, at medarbejderen skal gennemgå denne type af dokumenter og sikre sig, at de er gyldige og at de er af en kvalitet, der gør, at man efterfølgende kan identificere kunden. Men hvis der ikke foreligger dokumentation for, at medarbejderen har gennemgået dokumentet, men det alene er baseret på en forventning, anses kontrollen ikke for at være sket uanset om medarbejderne har set de krævede dokumenter eller ej.

AML 6: Nye krav er på vej

Alle disse krav har det tilfælles, at de kræver faste procedurer og kontroller, som kan sikre, at de foretages ved hver eneste kunde. En sikker procedure og bearbejdning af ens kundeforhold er kun etableret, såfremt det efterfølgende kan bevises, at den har fundet sted.

Hvis ikke man følger kravene, kan det have konsekvenser for ens virksomhed. Udover at ovenstående krav allerede er relativt omfattende, kommer der kun flere og flere krav til. Det er et område med massiv politisk og samfundsmæssig interesse og bevågenhed, hvorfor det som virksomhed godt kan betale sig at sætte sig ind i reglerne og søge at være på forkant.

Den seneste version, AML 6, skal være implementeret i alle medlemsstater den 3. december 2020 og træder for virksomhederne i kraft senest den 3. juni 2021. Ved AML 6 vil der være en del udvidelser af områder, der er omfattet, nogle skærpelser samt fokus på bøder og sanktionsmuligheder.