Få et overblik over hvidvaskloven og de tilhørende termer inden for hvidvask og AML

Her er det, man som virksomhed skal vide om området

Er jeres virksomhed underlagt hvidvaskloven? Så er det selvfølgelig vigtigt, at I kender til de grundlæggende begreber, men også hvorfor vi overhovedet har en lov om dette i Danmark.

På denne side går vi i dybden med hvidvask samt termer som AML og kommer omkring:

  • Hvad er hvidvask og AML?
  • Hvordan foregår hvidvaskning af penge?
  • Hvad siger hvidvaskloven?
  • 4 vigtige termer inden for området
  • Vejledning om hvidvask og AML
  • Hvordan NewBanking platformen sikrer, at I som virksomhed er 100% hvidvask-compliant til enhver tid.

Læs mere om platformen her eller book en demo for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.

Anti-Money Laundering (AML) header image

Hvad er hvidvask?

Hvidvaskning af penge handler primært om at få ulovlige midler – sorte penge – gjort lovlige. Det vil sige at få økonomiske gevinster fra kriminelle aktiviteter sneget ind og brugt ude i samfundet. Disse sorte penge kan fx komme fra handel med ulovlige stoffer eller våben, ved skatteunddragelse og meget andet.

aml black money wash icon

Hvidvask

Alle aktiviteter, der hjælper kriminelle med at forvandle sorte penge til almindelige, der kan dokumenteres og bruges i samfundet, kaldes hvidvask - på engelsk money laundering.

Hvordan foregår dette?

Der er mange måder at vaske sorte penge hvide. Det kan blandt andet foregå som i dette meget simple eksempel:

aml black money in hand icon

En narkohandler har solgt stoffer for 250.000 kr. og står nu med en masse sorte kontanter.

aml car for sale icon

Narkohandleren finder en brugt bil, der er sat til salg for 750.000 af en privatperson. Han tilbyder at købe bilen for fuld pris mod, at han betaler delvist kontant

aml bank buy car icon

Narkohandleren går i banken og optager et lån, hvor han oplyser, at han kan købe bilen til en pris på 500.000 kr.

aml car buying icon

Banken overfører 500.000 kr. digitalt til sælgeren, mens narkohandleren betaler ham 250.000 kr. kontant.

aml car selling icon

Narkohandleren sælger nu bilen videre for 750.000 kr., der overføres digitalt til hans bankkonto. Han kan fremvise en slutseddel, der viser, at pengene stammer fra bilsalget. Han betaler sit lån tilbage til banken.

aml car sold icon

Nu er de 250.000 kr. vasket hvide, da de er opstået som en gevinst på en simpel bilhandel.

Denne handling kan i princippet også gennemføres med registrerede bilforhandlere som mellemled. Narkohandleren kan også få stråmænd til at købe og sælge biler, både, kunst, ejendomme og meget andet for at vaske sine sorte penge.

Hvad siger hvidvaskloven?

Hvidvaskloven er til for at forhindre, at penge tjent på kriminelle aktiviteter kan bruges i samfundet.

Det er vigtigt at bekæmpe hvidvask, (vha. bl.a. AML), fordi denne form for kriminalitet gør det svært at opdage strafbare handlinger. Ved at forhindre hvidvaskning af penge forebygges samtidig andre former for økonomisk kriminalitet, da gerningsmændene vil have sværere ved at omsætte deres ulovlige udbytte til hvide penge. Desuden er hvidvaskloven også med til at forebygge mulighederne for at finansiere terror.

Den danske hvidvasklov er baseret på EU-direktiver, som løbende bliver udformet og godkendt af Europa-Parlamentet. EU har på nuværende tidspunkt udarbejdet seks forskellige direktiver (AML 1-6) til bekæmpelse af hvidvaskning ved hjælp af AML, der også kendes som Anti Money Laundering.

En række forskellige virksomheder og sektorer skal følge hvidvaskloven, blandt andet følgende:

Læs mere om hvidvaskloven.

4 vigtige termer inden for hvidvaskning af penge og AML

Der er mange fagbegreber, termer og forkortelser inden for hvidvask og AML. Disse fire er gode at kende:

1. CDD - Customer Due Diligence

Customer Due Diligence (CDD) er en hjørnesten i virksomheders anti-hvidvaskprocedurer. Betegnelsen dækker over alle de handlinger, virksomheder foretager sig for at verificere kunders identitet samt vurdere deres baggrund og risikoniveau. Virksomheder underlagt hvidvaskloven skal udarbejde en risikovurdering, hvor man kunde for kunde vurderer risikoen for at blive udnyttet til dette eller finansiering af terror. Læs mere om CDD og risikovurdering her.

2. KYC - Know Your Customer

Der er mange grunde til, at virksomheder skal “kende deres kunder”. Blandt andet for i forbindelse med CDD at vurdere, om de udgør en risiko for virksomheden. Kundekendskabsprocedurer - også kendt som KYC (Know Your Customer) - beskriver, hvad virksomheden skal foretage sig for at kunne siges at kende sin kunde. Dette omfatter fx indhentelse af identitetsoplysninger om kunden, som skal verificeres. Læs mere om KYC her.

3. PEP - Politisk Eksponeret Person

PEPer, eller Politisk Eksponerede Personer, er en fast definerede profil på personer, der ud fra deres politiske position anses for at være kunder, der kan udgøre en høj risiko for at være genstand for hvidvask. Det skyldes typisk, at de via deres position har mulighed for at blive afpresset, modtage bestikkelse eller på anden måde (frivilligt eller ufrivilligt) kan være involveret i denne situation. Læs mere om PEP her.

4. AML - Anti Money Laundering

AML står for Anti-Money Laundering, som er den engelske betegnelse for anti-hvidvask. Begrebet AML refererer i bred forstand til de love, reguleringer og procedurer, der skal forhindre hvidvaskning af penge. Med andre ord er AML de forhold der udføres af finasielle institutioner, for overholdelse af lovkrav samt overvågning og afrapportering af mistænkelige aktiviterer på området.

Vejledning om hvidvask

Virksomheder i de berørte industrier har løbende måttet tilpasse sig en mængde nye love og bestemmelser.

Med AML 5, der trådte i kraft i januar 2020, kom en række større ændringer, herunder at man overgik til en risikobetinget tilgang til forholdsregler for AML. Denne nye tilgang stiller større krav til virksomhedernes vurdering af deres kundeforhold.

Groft sagt skal virksomhederne for hver enkelt kunde vurdere risikoen for, at de bliver misbrugt til dette område eller terrorfinansiering. Noget af det mest centrale og grundlæggende i hele hvidvaskloven er udarbejdelsen af risikovurderingen, politikker og forretningsgange, såvel som beskrivelsen af de underliggende kontroller som sikrer, at disse bliver overholdt. Læs mere om hvidvaskloven her.

I Danmark har Finanstilsynet den overordnede tilsynspligt i forhold til overholdelse af denne lov. Finanstilsynet har udarbejdet en vejledning om hvidvask til virksomheder omfattet af loven, da disse virksomheder selv skal fastsætte rammerne for, hvordan de overholder lovgivningen på dette område. Om vejledningen skriver Finanstilsynet:

aml guide quote icon

“Vejledningens eksempler skal ses som en måde, hvor virksomheder kan finde inspiration til overholdelse af lovens krav. Eksemplerne er dog ikke et udtryk for den eneste måde, som virksomhederne kan opfylde lovens krav på og skal heller ikke anses som en udtømmende liste for overholdelse af lovens krav. Vejledningen kan ikke udgøre det eneste bidrag til virksomhedens risikobaserede tilgang til overholdelse af hvidvasklovgivningen.”

- Finanstilsynets vejledning om hvidvask

Læs hele Finanstilsynets vejledning om hvidvask.(Hent PDF)

NewBanking Identity - Styr fri af hvidvask med intelligent platform

Vi håber, at ovenstående har gjort dig klogere på hvidvask og AML og givet et indblik i, hvad I som virksomhed skal være opmærksomme på. Har I styr på jeres processer, behandling af data og tjek af nye kunder?

Hvis ikke, så kan NewBanking hjælpe.

NewBanking er en dansk virksomhed og softwareplatform, der blandt andet hjælper virksomheder med datasikkerhed, onboarding og compliance.

Med NewBanking Identity kan I blandt andet:

PEP icon

Automatisk screene kunder mod PEP-lister.

Validation ID scan icon

Verificere kunders ID.

Papers

Indhente oplysninger fra officielle kilder angående virksomheder og enkeltpersoner.

Bliv klogere på NewBanking her:

Med NewBanking får I ro i maven, når det kommer til det vigtige emne.

Book en demo af NewBanking i dag og få overblik over alle funktionerne i NewBanking platformen.

Book en demo

Man taler om AML i forbindelse med hvidvaskning. AML står for anti-money laundering og er en betegnelse for anti-hvidvask. Det omhandler derfor procedurer og handlinger som gøres i forbindelse med at forhindre hvidvaskning af penge.

Hvidvask indebærer en måde, hvorpå man omdanner ulovlige penge til lovlige midler. Det indebærer ofte sort tjente penge. Dette sker ofte gennem ulovlige indtægtskilder som salg af ulovlige stoffer m.m. Her benyttes AML initiativer til at håndhæve hvidvaskloven.

Denne lovgivning er til for at forhindre økonomisk svindel og hvidvaskning. Disse handlinger forhindres gennem AML - anti-money laundering. Denne lovgivning er baseret på EU direktiver. Store dele af punkterne i hvidvaskloven centrerer sig om selve risikovurderingen i en virksomhed.

Jævnfør paragraf 3 i hvidvaskloven skal “hvidvask” forstås som følgende: “Uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse”. Læs mere uddybende på retsinformation.dk.